Venstre vil kæmpe for, at piger eller kvinder får job i ghettoområder. Det skal forebygge den strenge social kontrol, som indgår i såkaldte æreskonflikter.
Det siger Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, efter at indenrigsminister Morten Østergaard (R) onsdag foreslog at fjerne de truede kvinders adresser fra cpr-registret, så familien ikke kan finde dem.
- Det er meget nemmere at bryde disse kønsrollemønstre, hvis man først får foden ind på arbejdsmarkedet, får input fra andre og netværk udenfor hjemmet. Det er mere et ligestillingsproblem end noget andet, siger Fatma Øktem
Hun vil vide, hvordan regeringen vil forebygge æreskonflikter i ghetto-områder med streng social kontrol af indvandrerpiger eller -kvinder. Hun savner fokus på indsatsen i parallelsamfund.
- Jeg vil ønske, at der skete mere for at bekæmpe social kontrol, især i parallelsamfund rundt omkring i Danmark. Jeg har efterlyst regeringens bud på, hvordan man får flere kvinder i arbejde. Det er med til at bryde social kontrol, siger Fatma Øktem.
Hun peger på problemer i ghettoer som Gellerupparken i Aarhus, Vollsmose i Odense og Mjølnerparken i København. Indvandrerkvinder kunne før bruge VK-regeringens 225-timers-regel om arbejde for at få kontanthjælp, mener Venstres ligestillingsordfører.
- Desværre er det et stigende problem. For nylig oplyste landets kvindekrisecentre, at de måtte afvise kvinder, som kom til dem med æres-relaterede konflikter. Nogle af kvinderne er livstruede. siger Fatma Øktem.
I æreskonflikter kan kvinder og mænd ikke bestemme over deres egen krop eller liv, påpeger hun.
- Beslutningerne tages kollektivt ud fra en bestemt kulturs forståelse. Det bliver en slags gruppepres, siger Fatma Øktem.