Påsat brand: Det er sjette gang

Tirsdag aften rykkede Odense Brandvæsen igen ud til den samme adresse for at slukke en brand. Det var sjette gang inden for få måneder.

Denne gang var det i baghaven, den var gal.

- Det var hønsehuset nede bagved, hvor der brændte et par brædder, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Det er den sjette påsatte brand ved samme ejendom på Krügersvej 23 i Odense.

Sidst i februar måtte brandvæsnet rykke ud to gange samme nat. Ved første forsøg blev der tændt ild med nogle papplader ovenpå nogle elinstallationer ved ejendommen på Krügersvej, men ilden blev slukket inden branden nåede at udvikle sig.

Fem timer senere blev der stukket ild til brevsprækken i ejendommen, og denne gang fik flammerne fat i indgangspartiet, så døren og karmen omkring døren fik brandskader. Flammerne blev dog igen slukket inden ilden tog fat i resten af huset.

Ingen af ejendommens beboere kom til skade.

I starten af december sidste år blev samme ejendom forsøgt antændt flere gange - blandt andet blev der tændt ild i kælderen

I løbet af onsdagen vil teknikere undersøge området nærmere, fortæller vagtchef Jesper Fält til tv2fyn.dk.

Oversigt

    Oversigt