Stor kommunal skævvridning i besøg hos ældre

Der er stor forskel på, hvor mange forebyggende besøg de fynske kommuner laver hos ældre over 75 år.

Det viser en rundspørge, TV 2/FYN har foretaget. Det er lovpligtigt, at hver kommune skal tilbyde ældre over 75 år et forebyggende hjemmebesøg, men hos fynske kommuner er der stor forskel på, hvor mange ældre de fynske kommuner kommer ud til.

Rundspørgen er lavet i forbindelse med TV 2/FYNs kampagne De Tabte Ældre:

Middelfart: 55 %

Assens: 61,3 %

Faaborg-Midtfyn: 25 %

Nordfyn: 31 %

Odense: 54%

Nyborg: 33%

Kerteminde: 50%

Ærø: 42%

Landeland: 69%

Svendborg 6%.

Til sammenligning kommer Brønderslev Kommune ud til 2/3 dele af sine ældre borgere.

Her har de desuden undervist alle 750 medarbejdere i ældreområdet i ældre og selvmord.

- Så alle kan være opmærksom på, hvad er risikofaktorerne og hvad gør vi, når vi møder de ældre, som er i risiko for at begå selvmord, siger Jonna Christiansen, teamleder for forebyggende hjemmebesøg i Brønderslev Kommune.

Det har man ikke gjort på Fyn, på trods af at 40 procent af selvmordene begås af ældre over 60 år.

Oversigt

    Oversigt