Politichefer tager til Ærø

Politiets bemanding på Ærø er for lille til at servicere borgerne, lyder kritikken gennem længere tid. Derfor tager chefer fra Fyns Politi torsdag til øen for at drøfte politiets indsats med kommunalbestyrelsen. Det skriver fyens.dk

Fyns Politi må ikke længere udtale sig i sagen om politidækning og beredskab på Ærø. I stedet kommer politidirektør Poul B. Løhde til Ærø på torsdag for at mødes med en samlet kommunalbestyrelse.

Det er sager, hvor Ærøs borgere blandt andet har oplevet meget lang ventetid på politiet, der har fået lokale politikere til at kræve et møde med politiet for at løse problemerne.

Borgmester Jørgen Otto Jørgensen fortæller til fyens.dk, at man i stedet for at kommunikere via medierne nu mødes ansigt til ansigt.

Borgmesteren understreger, at politiets dækning på Ærø er utilfredsstillende. Nu håber han, at øen bliver hørt.

Oversigt

    Oversigt