Farligt hærværk på cykelsti

Farligt hærværk på cykelsti i Assens. Snore og grene var placeret på tværs af stien.

Tirsdag blev Assens Kommunens Miljø og Natur afdeling kaldt ud til kolonihaveforeningen ved Brunebjerg.

Her havde en borger observeret, der var blevet opsat snore og grene på tværs over en sti. Samtidig var en skarp metalstav gravet ned midten af stien.

Stien går langs kolonihaveforeningen og benyttes af såvel gående som mountainbike-cykler.

Assens Kommunes Miljø- og Naturchef Annette Bæk antager, at det kan være modstandere af, at der køres på mountainbikes, der har opsat forhindringerne.

Kører en MTB-cyklist ind i en nærmest usynlig forhindring og vælter af i stor fart, kan det være direkte invaliderende og i værste fald livsfarligt, siger Annette Bæk.

Både kommunen og politiet ser med stor alvor på hærværket.

Oversigt

    Oversigt