DM-premiere i efterskoledans

For første gang bliver der i disse dage afholdt DM i dans for efterskoler. Det foregår på Glamsdalens Idrætsefterskole.

Det er skolens danselærer, Rikke Hansen, der har fået ideen, der nu resulterer i, at 140 efterskoleelever og en række professionelle dansere indtager skolen.

- Jeg håber på, at vi her lægger grundstenen for en lang tradition for efterskoler, siger lærer Rikke Hansen.

Stævnet er en blanding af danseworkshops og aktiviteter, som munder ud i en benhård konkurrence, oplyser skolen.

Otte efterskoler deltager i stævnet, som bliver bedømt af tre professionelle dansere.

Oversigt

    Oversigt