Svendborg vasker ukrudtet

Med en blanding af kogende vand, kokos og majs vasker Svendborg øjeblikket ukrudtet. Kommunen vil fjerne de uønskede planter på en ugiftig måde.

Ukrudtsvaskeriet foregår på udvalgte steder for at høste erfaringer, som måske kan brede sig til hele kommunen.

- Det er en anden måde at bekæmpe ukrudt på. Når vi behandler ukrudtet med varmt vand og skum ligner det ganske almindelig sæbeskum, og det har da også givet anledning til nysgerrige spørgsmål fra vores borgere. Men der er altså tale om et ugiftigt middel, som forsvinder på 24 timer og skåner både grundvand og de omgivende planter, siger vejingeniør Helle Mærsk.

Normalt behandler kommunen med gasbrænding, men der skal mange flere behandlinger til, og hvis indsatsen med skum og kokos bliver en succes, vil det blive udbredt til resten af kommunen.

Oversigt

    Oversigt