Ny kampagne: Nu koster det at hænge i overhalingsbanen

Fra i dag bliver det dyrt at ligge og hygge sig i venstre vognbane på Fynske Motorvej og i resten af landet. En stor "hold til højre"-kampagne er skudt i gang.

Det er politiet og Vejdirektoratet, der fra i dag og frem til 3. maj igangsætter en landsdækkende indsats, der skal sørge for, at bilisterne bliver bedre til at holde til højre.

- Bilister, der ikke holder til højre, sinker ofte trafikken for de bagvedkørende. I Vejdirektoratet arbejder vi for at skabe god fremkommelighed på vejene, og derfor er det vigtigt, at bilister trækker ind til højre, så snart der er plads efter en overhaling. Det giver en mere glidende trafik, større trafiksikkerhed og en bedre udnyttelse af vejen, siger Marianne Foldberg Steffensen, der er leder for trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet.

Bilister, der ikke overholder reglerne i færdselsloven, risikerer at blive vinket ind til siden af politiets patruljer og at skulle betale en bøde på 1000 kroner.

Se mere om første dag med kampagnen på TV 2/FYN klokken 19.30.

Se Vejdirektoratets video her

Vejdirektoratet har lavet en film, der fortæller, hvordan man som bilist placerer sig rigtigt på veje med flere vognbaner.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt