Ny sprogforskning: Lille indsats skaber store resultater

Bare en times sprogaktivitet om ugen i 20 uger kan gøre børnehavebørn dobbelt så gode til at lære. Det viser et nyt, unikt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet.

Mellem fem og syv procent af de danske børn har svært ved at formulere sætninger, rime og genkende bogstaver - og de dårlige sprogfærdigheder smitter af på, hvordan børnene klarer sig i skolen. Det viser ny forskning.

- Vores projekt viser, at ved en times målrettede sprogaktiviteter om ugen, som for eksempel højtlæsning ud fra en køreplan med faste spørgsmål og aktiviteter, kan børn i bedste fald tilegne sig mellem 27 og 57 procent mere læring end børn, der ikke deltager i sprogaktiviteter, siger professor og en af forskerne bag projektet, Dorthe Bleses.

13.000 børn har deltaget i projektet, som Center for Børnesprog på Syddansk Universitet har stået i spidsen for. Og det er dermed det største af sin slags i både dansk og international sammenhæng.

Det er pædagogerne i børnehaverne, der skal stå for de faste læringsmål, som skal foregå 30 minutter to gange om ugen.

Oversigt

    Oversigt