Varsel om kraftig regn og skybrud

Der er risiko for oversvømmede kældre tirsdag. TV 2 Vejret og DMI varsler op til 35 mm regn på 6 timer - og lokale skybrud.

I formiddag bevæger en varmfront sig op over Danmark fra sydvest ledsaget af regn, og den efterfølges af en lun sydlig luftstrøm med byger.

I eftermiddag bevæger en koldfront sig ind over landet fra sydvest, og den vil være ledsaget af byger, der stedvis kan være ret kraftige med en risiko for lokale skybrud og torden.

Så samtidig med, at vi kan forvente en meget våd eftermiddag, bliver der spået lune temperaturer til op mellem 16 og 21 grader.

I aften fortsat regn- og tordenbyger, men efterhånden klarer det op fra sydvest, og i nat bliver det tørt og ret klart vejr.

Temperaturer ned mellem 7 og 10 grader. Vinden aftager og bliver let til frisk fra syd og sydvest.

Oversigt

    Oversigt