Fjerde skole suspenderer budget

Tingløkkeskolen melder sig nu i koret af skoler i Odense, der udsætter godkendelsen af budgettet for 2015 - 2016.

Skolebestyrelsen på Tingløkkeskolen besluttede tirsdag at udsætte beslutningen om budgettet til tirsdag d. 19. maj - dagen efter næste skoleformandsmøde i Odense.

Bestyrelsen forventer i mellemtiden at komme i dialog med byrådet om skolernes økonomiske situation.

I forvejen har Rosengårdskolen, Hunderupskolen og Ubberud Skole suspenderet godkendelsen af budgettet.

Skolernes bestyrelser mener, at budgettet, kommunen har meldt ud, ikke giver mulighed for at opretholde et anstændigt niveau i undervisningen især med hensyn til støtte og inklusion.

Oversigt

    Oversigt