Ny løbsrekord ved Lillebælt Halvmarathon

Regn og rusk forhindrede ikke massevis af løbeentusiaster at krydse Lillebælt hele to gange lørdag. Vinderen satte løbsrekord.

Flere løbere vælter over stregen.
Flere løbere vælter over stregen.

Det blev Thijs Nijhuis fra Viborg Atletik & Motion, der vandt Lillebælt Halvmarathon 2015. Det klarede han i tiden: 1.05.14, og det er ny løbsrekord. Det tyder på, at vinden ikke har generet løberne alt for meget.

På 2. og 3. pladsen strøg to englændere ind, mens 4. pladsen gik til Henrik Them fra Sparta.

Jessie Sanzo fra England blev sikker vinder for kvinderne. Tiden var 1.15.49.

Thijs Nijhuis, der også vandt 2014, var naturligvis glad efter løbet.

- Det er fantastisk rammerne, og dejligt med alle de tilskuere trods dårligt vejr. Det kunne være, at man skulle gå efter et hattrick næste år, sagde Thijs Nijhuis umiddelbart efter løbet.

Ud over et elitefelt stiller masser af amatører op til halvmarathon fra Middelfart, over den gamle Lillebæltsbro til Fredericia og tilbage igen. 11000 startnumre var der.

Se reportage med blandt andre elever fra Hjemly Idrætsefterskole på TV 2/FYN lørdag aften kl. 19.30

Find dig selv. Se de første 9 minutter af løbet på tv2fyn's facebookside

Oversigt

    Oversigt