Muslinger renser Odense Havn

Millioner af blåmuslinger skal rense vandet i Odense Havn - så det ikke bare bliver pænere at se på, men også bliver fri for tungmetaller og bakterier.

Vandet i Odense havn er uklart, blandt andet på grund af plankton og spildevand fra byen. Og det er det, som kommunen nu forsøger at gøre noget ved - ved hjælp af muslinger, der skal filtrere vandet.

Odense Kommune vil demonstrere blåmuslingers effekt på klarheden og vandkvaliteten i vandet i Odense Havn. Derfor er der sat et mindre antal liner op til dyrkning af muslinger i havnen. Hvis muslingerne kan vokse og trives på linerne, vil det være muligt at udsætte et stort muslingeanlæg, der skal forbedre vandkvaliteten.

Muslingerne fjerner også kvælstof, fosfor, tungmetaller og forskellige bakterier.

Overskuddet af muslinger, der vokser i havnen, vil kunne lægges længere ude i fjorden som en muslingebanke og dermed styrke havmiljøet i Odense fjord.

Oversigt

    Oversigt