Nye togproblemer på Vestfyn

En teknisk fejl på et sporskifte betød, at tog over Fyn igen onsdag morgen kørte med forsinkelser.

Togene holdt tidligt onsdag morgen stille på Vestfyn.

Det skyldes en fejl på et sporskifte ved Tommerup.

Problemet blev løst og omkring klokken 09.00 kørte togene efter planen, oplyser Banedanmark.

De seneste uger har der adskillige gange været problemer med togtrafikken på det vestlige Fyn, hvor Banedanmark har sat gang i store mængder sporarbejde.

Det har skabt mange forsinkelser, som har fået mange til at klage og søge kompensation, oplyste DSB mandag.

DSB's rejsetidsgaranti dækker, hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket.

Sporarbejdet over Fyn fortsætter over sommeren til og med 9. august.

Oversigt

    Oversigt