DBU Fyn skærper fokus på vold mod dommere

Efter flere uheldige episoder skærper DBU Fyn opmærksomheden på vold mod fodbolddommere.

DBU Fyn ser på den seneste tids udvikling med bekymring, og tager skarp afstand fra hændelserne.

- Fynsk fodbold, og her tænker jeg både på DBU Fyn og klubberne, er ikke tjent med, at dommere ikke kan dømme fodboldkampe uden at frygte for konsekvenserne. Det hverken kan eller vil vi acceptere, siger administrationschef Claus Gramm Pedersen.

DBU Fyns bestyrelse har derfor valgt at skærpe fokus på problemet,.

- Vi er nødt til at være tydelige omkring, hvad vi kan tolerere, og hvor grænsen går. Derfor vil håndteringen af sager omkring vold og trusler mod dommere, og vold i fodboldkampe i det hele taget, blive et væsentligt tema på næste bestyrelsesmøde, siger DBU Fyns formand Bjarne Christensen.

Oversigt

    Oversigt