Syddanske håndværkere: Stadig krise

Krisen er ikke overstået endnu. Sådan lyder det fra et par arbejdsgiverforeninger i Region Syddanmark efter, at regeringen i mandags erklærede, at Danmark nu er ude af krisen.

Men den er ikke slut, den ulmer stadig, siger formanden for Dansk Byggeri Syddanmark, Michael Mathiesen til DR Syd.

- Her i Region Syddanmark kan vi bestemt ikke mærke nogen fremgang, snarere tværtimod.

Jeg har sjældent oplevet så mange håndværksmestre sige, at de mangler noget i ordrebøgerne som nu, siger han til DR Syd.

Selvom der er godt gang i byggerierne på Esbjerg havn, så er Michael Mathiesen ikke optimistisk.

- Det er det eneste lyspunkt. Men i alle de omkringliggende kommuner er der et utroligt lavt aktivitetsniveau, siger han.

Heller ikke hos Dansk Industri Sydvestjylland er de klar til at erklærer krisen for overstået.

Deres medlemmer har nemlig rigtigt svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, siger næstformand, Ulla Adolf.

- Der er stadigvæk mange virksomheder, der er nød til at sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe de medarbejdere, de har brug for.

Også fagforeningerne i Region Syddanmark stiller sig uforstående overfor, at krisen skulle være ovre.

Oversigt

    Oversigt