Naboer klager over støj fra Tinderbox

Musik og festglade gæster på Tinderbox vækker ikke glæde hos alle. Flere naboer er ved at være godt trætte af larmen.

Her på TV2/Fyn har vi modtaget flere henvendelser fra naboer til Tusindårsskoven, som er generet af støjgenerne.

- Jeg oplevede, at musikken blev mere og mere generende i løbet af lørdagen. Om aftenen blev det så slemt, så jeg blev nødt til at trække indenfor. Baslyden over fra festivalen var så voldsom, så jeg havde trykken for ørerne, og det var ligesom om, det vibrerede i maven, fortæller Anne Greis, som bor 2 kilometer fra pladsen.

Anne Greis har kontaktet festivallen, Fyns Politi og Odense Kommune for at gøre opmærksom på støjgenerne, men indtil videre uden held.

- For mig er problemet, at de spiller i tre dage, og de spiller med et meget, meget højt lydniveau, siger Anne Greis.

Tinderbox har fået tilladelse til at spille med de lydniveauer, de bruger.

Oversigt

    Oversigt