Når vi flyver hen over en gul kornmark og ser sporene efter jernalderbøndernes langhuse, brøndene på gårdspladserne, og hegnene, der omgav gårdene, så er det, som om en varm sommerhilsen fra de mennesker, der boede her engang, blafrer til os i kornet. Det føles, som fortidens mennesker stadig er usynligt til stede i landskabet."
Arkæolog og museumsinspektør Lis Helles Olesen bliver poetisk og varm i stemmen, når hun - med ord fra hendes og kollegaen Esben Schlosser Mauritsens nyudgivelse, "Luftarkæologi i Danmark" - fortæller om sine flyveture til fortiden.
Bogen, der er på over 400 sider med et væld af nye luftfotos, markerer afslutningen på de første fire år af Holstebro Museums projekt, "Fortiden set fra himlen - Luftarkæologi i Danmark". Det skriver Kristeligt Dagblad.
Projektet er den første store satsning på luftarkæologi i Danmark, hvis første etape omfatter flyvninger over Jylland og Fyn.
Med over fem millioner kroner bevilget fra Kulturministeriet, Kulturstyrelsen, Holstebro Kommune og fonde er projektet sikret en fortsættelse i endnu fire år, så man er nu i fuld gang med anden etape, hvor fortiden i det østlige Danmark skal afsøges fra luften.
Umiddelbart kan det lyde som en selvmodsigelse, at fortiden kan opdages fra et lille fly, der drøner hen over landskabet i 300 meters højde med 150 kilometer i timen, men hæver vi os op fra jorden og får overblik, begynder mønstre fra fortidens aktiviteter - bygninger, veje, voldanlæg, diger og grøfter - at aftegne sig som "skygger" eller farveforskelle i jordbund og afgrøder.
Det opdagede piloterne under Første Verdenskrig, men allerede i 1906 tog man i England det første luftfoto af et arkæologisk objekt.
Stonehenge blev fotograferet fra en luftballon, og billedet afslørede spor i jorden af anlæg, man ikke havde kendt tidligere.