Rosas roser til Hollandsk festival

Den fynske rose-forædler, Rosa Eskelund, er blevet bedt om at udvikle en ny rose til en hollandsk rosefestival.. Rosen er blevet døbt af en Hollandsk minister.

Selvom der er masser af roser i Holland, rettede hollænderne alligevel søgelyset mod Fyn, da en ny rose skulle opfindes. Og valget faldt altså på Rosa Eskelund, som har udviklet en ny rose til Rosefestivalen i Lottum.

Rosen er siden blevet sendt med drone sammen med sit hemmelige navn og døbt i pink champagne af ministeren fra Limburg.

- Vi fik mange rosende ord med på vejen og er meget stolte og taknemmelige over, at netop vi blev spurgt om en rose til den lejlighed - og så i Holland, udtaler Harley og Rosa Eskelund fra den fynske roseforædlings-virksomhed i Dyreborg på Sydfyn, "Roses Forever".

"So much love", som rosen hedder, har en let duft og er en klatrerose, der bliver op til 1,5 meter - og så har den røde stængler.

Oversigt

    Oversigt