Hedebølge kan slutte med skybrud

Weekenden fortsætter med hedebølge på Fyn med temperaturer over 30 grader. Varmen slutter dog med en koldfront søndag aften, som giver regn og stedvis risiko for skybrud.

Lørdagen bliver mest klar, men sidst på natten kan der måske komme flere skyer. Temperaturerne kommer op mellem 27 og 32 grader - ved kysterne med pålandsvind dog kun mellem 20 og 25 grader.

Selvom det bliver en meget varm weekend, ser det dog ikke ud til, at vi kommer op over den hidtidige juli varmerekord, fra 1941, på 35,3 grader.

Søndag aften og natten til mandag kommer der en koldfront ind over landet vestfra. I forbindelse med fronten ventes udbredte regn, og samtidig er der risiko for, at der stedvis kan forekomme skybrud med over 15 mm regn på 30 minutter.

Det er dog stadig usikkert, så der er blot tale om et risikovarsel, som vil blive opgraderet til et egentlig varsel.

Oversigt

    Oversigt