Storebælt: Stadig håb om at finde person i live

Tre skibe fra Marinestaben, en række civile både og en redningshelikopter leder stadig på højtryk efter en person i Storebælt. De høje vandtemperaturer gør, at en person kan overleve længere tid i vandet.

Lidt før klokken 7.00 lørdag morgen blev en person set stå på lavbroen på jernbanedelen af føreren af et lokomotiv. Tyve minutter senere, da næste tog kom forbi, var manden forsvundet - og eftersødningen gik i gang.

- Eftersøgningen kører stadig på fuld tryk. Hvis der er en person, der er sprunget i, er der gode overlevelseschancer, hvis personen befinder sig på overfladen. Der er gode forhold derude. Der er vindstille, og vandtemperaturen er høj, siger vagtholdsleder fra Forsvarets Operationscenter.

Efterforskningen fortsætter derfor på ubestemt tid, imens der bliver efterforsket i, om personen kunne have et andet ærinde på broen.

- Ret beset er manden ikke set hoppe i, så der bliver selvfølgelig også efterforsket nu, om det er en person, der kunne have været på broen i forbindelse med en opgave. Men det er naturligvis lidt underligt, at der ikke er fundet et køretøj, siger vagtholdslederen.

Oversigt

    Oversigt