Mand forulykker i stjålet bil og køres ned af lastbil

I nat kørte en påvirket mand en stjålet bil ind i et autoværn på motorvejen ved Vissenbjerg. Efterfølgende stiger han ud af bilen og bliver kørt ned af en lastbil. Manden er ikke kommet alvorlig til skade.

En 37-årig mand fra Rødding i Sønderjylland kørte i nat galt på motorvejen ved Vissenbjerg i østgående retning. Politiet oplyser, at manden sandsynligvis var påvirket af enten alkohol eller stoffer, som har medvirket til, at manden faldt i søvn bag rettet og kørte ind i autoværnet.

Efterfølgende stiger manden ud af bilen, efter en brat opvågning, hvor han bliver ramt af en lastbil. Lastbilen taber diesel på grund af ulykken, som efterfølgende krævede oprydning.

Efter ulykken bliver manden indlagt på Odense Universitetshospital, men han er sluppet for alvorlige skader. Politiet afventer afhøring af manden.

Oversigt

    Oversigt