Twist om Byens Bro

Byens Bro i Odense skaber sammenhæng og passage over togskinnerne for både fodgængere og cyklister. Men det har haltet med at få de gang-besværede over broen, fordi handicapelevatoren aldrig har været i drift. Det skyldes en twist mellem en jordejer og Odense Kommune

Det kunne være så godt med Odenses nye varetegn, Byens Bro. Men en twist har kastet grus i maskineriet. Handicap-elevatorens udgang er ikke opført på kommunens jord.

Twisten er mellem Odense kommune og jordejer Finn Thomsen.

Kommunen har brug for et lille stykke af Finn Thomsens jord, så fx kørestolsbrugere kan komme fra elevatoren og ud på vejen.

Den del af Finn Thomsens jord vil de ekspropriere, hvis politikerne altså stemmer det igennem.

Derfor var der i dag et såkaldt åstedsforretning, hvor kommunen forklarede Finn Thomsen, hvilke ønsker der har for grunden. Det er et ønske om, at nå i mål med Byens Bro.

- Jeg synes det er en uheldig sag, men vi må finde en løsning på det, så vi kan komme videre. Byens Bro er rigtig flot og stort projekt. Det er rigtig vigtigt for byen. Den binder byen sammen på nye måder. Så det er rigtig vigtigt vi kommer videre og kommer i mål med broen, siger Brian Skov Nielsen, Medlem af By- og Kulturudvalget, Enhedslisten, Odense.

I øjeblikket har Finn Thomsen et tilbud liggende hos kommunen, hvor kommunen kan få lov at købe hele grunden, inklusive det område de vil ekspropriere.

Finn Thomsen mener, at kommunen allerede har bygget på hans område. Hvis kommunen ikke tager imod forliget, så stopper twisten ikke med det samme, så tager Finn Thomsen nemlig kommunen i retten.

- Vi klager til planstyrelsen over den her eksproprition. Med den begrundelse at kommunen har opført trappeanlæg og elevatortårnet i strid med lokalplanen. Det må kommunen ikke, siger Finn Thomsen.

Inden projektet og elevatoren kommer i mål, så går der ihvertfald minimum tre uger inden politikerne beslutter sig for, om de vil ekspropriere passagen fra vejen til elevatoren.

Oversigt

    Oversigt