Sporarbejde: DSB ændrer køreplanen på Vestfyn i weekenden

Banedanmark forcerer sporarbejdet på Middelfart station i weekenden, så de kan nå at blive færdige til tiden. Det betyder endnu en gang nye køreplaner.

Skal du med toget over Vestfyn i weekenden, skal du holde godt øje med Rejseplanen.

Banedanmark sætter nemlig fart på sporarbejdet, så de kan nå at få arbejdet afsluttet til tiden. Det medfører lidt ændringer i togtrafikken fra lørdag kl. 16 og resten af weekenden.

- Kunderne kan gøre, som de som plejer, og planlægge deres rejse på Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne, siger Tony Bispeskov, informationschef hos DSB.

Hvad betyder ændringerne:

I retning mod Fredericia kører InterCity- og InterCityLyn-togene fra Middelfart 8-16 minutter tidligere end normalt. Fra Fredericia fortsætter togene i den normale køreplan.

I retning mod Odense kører InterCity- og InterCityLyn-togene fra Fredericia og Middelfart 15-24 minutter senere end normalt. Fra Odense fortsætter togene i den normale køreplan.

Oversigt

    Oversigt