Vibeke vil vinde kæden tilbage

Det bliver 57-årige Vibeke Ejlertsen, der skal forsøge at tilbageerobre borgmesterkæden til socialdemokraterne i Nyborg.

Den nuværende socialdemokratiske gruppeformand Vibeke Ejlertsen vandt urafstemningen blandt medlemmerne, da der lørdag skulle findes en afløser for forhenværende borgmester, Erik Christensen.

Vibeke Ejlertsen fik 119 stemmer, mens hendes modkandidat, 30-årige Jesper Nielsen, opnåede 91 stemmer.

Vibeke: Kenneth Muhs er flink, men det er vi også

Jesper Nielsen, der tabte afstemningen, vil bakke vinderen, Vibeke Ejlertsen, op i kampen for at vinde borgmesterkæden tilbage til socialdemokraterne.
Jesper Nielsen, der tabte afstemningen, vil bakke vinderen, Vibeke Ejlertsen, op i kampen for at vinde borgmesterkæden tilbage til socialdemokraterne.

Ved kommunalvalget i 2013 var det den røde blok i Nyborg, der fik flertallet, men Erik Christensen blev kuppet som borgmester, da hans partifælle Jan Reimer Christiansen skiftede parti til Venstre, og dermed sikrede Kenneth Muhs borgmesterposten.

Hvis det lykkes for Vibeke Ejlertsen at tilbageerobre borgmesterkæden, vil hun blive den første kvindelige borgmester i Nyborg.

- Det bliver ikke nødvendigvis nogen nem opgave at slå Kenneth Muhs og vinde kæden tilbage, fordi Kenneth Muhs er jo en flink mand, der har borgernes sympati. Og det er jo svært at slå en flink mand, siger Vibeke Ejlertsen til TV 2/FYN.

Men det er dog stadig hendes mål - og det hun nu vil kaste sin kræfter yderligere ind i.

- Vi socialdemokrater er nu også flinke, og vi har meget at byde på. Vi har nogle perspektiver, vi gerne vil arbejde med, og jeg synes at potentialet i Nyborg Kommune er rigtig stort, siger Vibeke Ejlertsen.

Efter offentliggørelsen af medlemmernes afstemning, gav Jesper Nielsen udtryk for, at han fremover vil bakke op om Vibeke Ejlertsen.

Oversigt

    Oversigt