Kerteminde tester rehabiliteringscenter

Til næste år får Kerteminde Kommune et helt nyt rehabiliteringscenter. Men inden da bliver centerets forskellige rum testet af borgere i 1:1.

Netop nu testes det nye rehabiliteringscenter i Kerteminde.
Netop nu testes det nye rehabiliteringscenter i Kerteminde.

Netop nu brugertester Kerteminde de forskellige rum og funktioner, som kommunens nye rehabiliteringscenter skal have. Det drejer sig blandt andet om borgerstuer, bad og køkkener.

- Det har været spændende og udbytterigt at teste sammen med brugerne i forbindelse med projektet. At teste i 1:1 skaber stor værdi både for os, men i høj grad også for brugerne, der af erfaring kan have svært ved at diskutere funktionalitet, størrelse og indretning med udgangspunkt i en tegning, fortæller Karin Elbek, der er partner i arkitektfirmaet RUM, som vandt projektkonkurrencen.

Hverdagsscenarier gennemspilles

Byggeriet skal understøtte både fysiologiske og sociale behov, og have alle de nødvendige faciliteter for at, at bedst muligt kan genoptræne sine færdighed og få hverdagen til at fungere. Derfor gennemspiller testpersoner bestående af medarbejdere og borgere forskellige hverdagsscenarier. På den måde får man afklaret, om centerets areal og indretning spiller sammen med konkrete arbejdssituationer.

- Det er altid en meget intensiv proces, når hverdagens situationer gennemspilles i forbindelse med test, for det er vigtigt for alle, at det afspejler virkeligheden. Det er det, vi kan her, forklarer Carina Lykke Johannsen, som er innovationskonsulent ved Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI).

Oversigt

    Oversigt