De danske kolonihaver blev skabt sidst i 1800-tallet. De gav muligheden for frisk luft til familier fra små lejligheder i byerne. Og så kunne de samtidig give et tilskud til husholdningen.
Men 120 år senere ser det lidt anderledes ud i mange af kolonihaverne. Nogle steder er der efterhånden mere hus end have.
Foreningen der skal godkende bebyggelse i kolonihaverne er Odense Havelodselskab. De mener ikke, at der er opbakning fra nogle de lokale haveforeninger er god nok.
- Vi har sagt det til dem, jeg ved ikke hvor mange gange, overhold nu de regler, vi har i vores lejekontrakt med Odense Kommune. Men der er så nogle, der gør noget andet, når vi vender dem ryggen, fortæller formand for Odense Havelodselskab, Hans-Erik Olsen.
I den nuværende lejekontrakt med Odense Kommune, gælder reglerne for kolonihavehusene, at der kun må bygges på 10% af grunden og op til maks. 50 m2 i alt. Huset må kun have én etage, ingen opholde i loftrum, ingen vinduer over stueetagen og endelig må man ikke have antenne på ydersiden af huset. De regler. er der flere kolonihuse i Odense, der ikke opfylder. Hele 1200 huse er større end de tilladte 50m2. Det får nu Odense Kommune til at kigge på området.
- Prisen på kolonihavehuse afspejler noget andet end et sommerhus eller en bolig. Derfor skal vi ind og kigge på, hvad er et kolonihavehus i ånden, da det hverken skal være sommerhus eller en bolig, siger By og Kulturrådmand fra Venstre, Jane Jegind.
Ændringer på vej
De første skridt i en ny ordning på kolonihaveområdet er taget, da kommunen har besluttet at lovliggøre de kolonihavehus, der fylder 60 m2. Den ændring hilser formanden for Odense Havelodselskab velkommen.
- Hvis størrelsen hæves, så vil jeg tro, at vi lovliggør cirka 90% af vores kolonihavehuse. Så ved jeg godt, at der er nogle over de 60 m2. Der må kommunen så gå ind og sige, der skal ske noget her.
Hvad der skal ske med de sidste godt 10% har Odense kommune endnu ikke besluttet.