Flygtninge flytter på vandrerhjem

Onsdag besluttede et flertal i Folketinget at skære ydelser til flygtninge ned til samme niveau som SU. Det giver kommunerne udfordringer med at skaffe boliger - nu tager Assens vandrerhjemmet i brug.

Assens kommune modtager ligesom landets øvrige kommuner flere flygtninge i indeværende år - og kommunen skal finde boliger til deres nye indbyggere.

Men som TV 2/FYN fortalte i går, har kommunen ligesom flere andre kommuner svært ved at skaffe boliger, der er så billige, at flygtninge har råd til at bo i dem. Og det har fået kommune til at tænke i alternative baner.

Vandrerhjemmet i Assens tages nu i brug som midlertidig boliger til flygtninge. Desuden arbejdes med en løsning, hvor der skal etableres boliger i den tidligere politistation i byen. Det besluttede et enigt byråd torsdag.

Vandrerhjemmet tages i brug fra 1. oktober og 9 måneder frem. Politistationen tænkes som en tre-årig aftale.

Oversigt

    Oversigt