41-årig mand efterlyst

Fyns Politi efterlyser den 41-årige Daniel Jensen, som tirsdag eftermiddag forlod sin bopæl i Nr. Broby. Han har før talt om at begå selvmord.

Daniel Jensen bor midlertidigt hos sine forældre i Nr. Broby.

Han gik derfra efter et skænderi tirsdag eftermiddag kun medbringende en mindre, grøn rygsæk med sin medicin.

Han har tidligere sagt, at han har haft tanker om selvmord.

Derfor beder Fyns Politi folk i Nr. Broby om at holde øje og gerne tjekke skure, udhuse og lignende.

Det kan dog ikke afvises, at han er søgt mod København, hvor han har boet i en årrække.

Ser man ham eller har oplysninger om ham, bedes man kontakte politiet på 114.

Oversigt

    Oversigt