Alvorlig arbejdsulykke

En 26-årig mand fra Rynkeby er lagt i kunstigt koma efter en ulykke i forbindelse med byggearbejde.

Den 26-årige og en kammerat skulle installere en vindeltrappe i et hus på Lille Gyde i Rynkeby tirsdag eftermiddag.

Til at bringe trappen ind i huset brugte de en minikran eller teleskoplæsser.

Den 26-årige gik ved siden af trappen for at hindre den i at komme i slinger.

Undervejs så han en gren på jorden. Da han ville fjerne den, fik han det ene ben ind under hjulet på køretøjet på en sådan måde, at føreren ikke kunne se det, og det endte med, at teleskoplæsseren kørte op over hans ene side, inden føreren fik standset den.

Det medførte så alvorlige skader, at den uheldige 26-årige er lagt i kunstigt koma, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt