30.000 kvadratmeter: Vandrehjem eller koncertplads?

Hvad skal man lige bruge 30.000 kvadratmeter med havudsigt til?

Den store slagterigrund på havnen i Faaborg lukker og slukker til februar 2016. Tilbage står man så med 30.000 kvadratmeter. Og hvad skal man lige bruge det til?

Faaborg-Midtfyn Kommune har inviteret byens borgere til at komme med ideer.

- Det er vigtigt for os at spørge borgerne. Det er jo en stor del af byen, fortæller en af arkitekterne, der tager imod ideerne.

Og der er kommet ideer.

- Vandrehjem og turistkontoret kunne samles hernede. Man kunne også lave en stor koncertplads. Det ville da være alle tiders - der er jo rigeligt plads, fortæller en af Faaborg-Midtfyns borgere, Willy Jansen, der lige kom tilfældigt forbi.

Og ifølge arkitekterne skal Faaborg ikke bare ligne alle andre.

- Vi skal sørge for, at ideerne bliver skræddersyet til Faaborg.

Oversigt

    Oversigt