Politi beder om hjælp i sag om druknet kvinde

Fyns Politi har fundet en død kvinde nær Odense Motorbådsklub. Politiet kender endnu ikke personens identitet.

Fyns Politi søger hjælp fra offentligheden til at identificere en kvinde, som søndag blev fundet død i vandet ved Kanalvej i Odense.

Det var lidt før middagstid, at politiet fik besked om den døde person i vandet nær Odense Motorbådsklub.

Dykkere blev sat ind på sagen, og søndag aften kunne politiet konstatere, at kvinden efter alt at dømme har begået selvmord.

Hun var cirka 35 til 45 år, almindelig til buttet af bygning. Det mørkeblonde hår var sat op med et spænde i nakken.

Kvinden var iført en grålig trøje, blå cowboybukser, brune korte støvler og en sort jakke med hætte og lynlås. Hun var formentlig cyklet til stedet, oplyser politiet.

Oversigt

    Oversigt