Så er det blevet tid til sidste afsnit af vores serie fra Lindø. Når en ny udgave af verdens største containerskib skal døbes, er der helt bestemte traditioner, der følger med. Det involverer blandt andet champagne, kransekage og marchmusik. Nu kan I møde tre af de personer, der havde travlt i forbindelse med dåben af L204.
24/10 15.46 2009
Opdateret: 03/05 12.16 2010
Værftet
Verdens største containerskib
Den 16. august 2006 forlod "Emma Mærsk" Lindøværftet. Den begivenhed satte området omkring Gabet på den anden ende på grund af fynboernes store interesse for at se afsejlingen. Men den satte også Lindø på verdenskortet. Containerskibet er nemlig verdens største og kan officielt laste 11.000 tyvefodscontainere.
Et faktum der skabte omtale i både landsdækkende og internationale medier. Et godstog skulle være 71 kilometer langt for at kunne fragte det samme.
Som fire fodboldbaner
Nybygning nummer 203 fra Lindø er lige så lang som fire fodboldbaner, nemlig 397 meter lang, 30 meter høj og 56 meter bred.
"Emma Mærsk" og de efterfølgende containerskibe i samme serie (ind til videre: Estelle Mærsk og Eleonora Mærsk) er drevet af verdens største dieselmotor. Den har 14 cylindre og 110.000 hestekræfter, er 12 meter høj og vejer 2300 tons.
8000 signaler registreres løbende i maskin- og lastrummet ved hjælp af et avanceret computersystem, der skal sikre optimal brændstoføkonomisk drift. Systemet advarer automatisk, hvis noget unormalt sker.
I skibet er der 40.000 meter rør.
I følge værftet sætter serien nye standarder inden for miljø og sikkerhed. Miljøvenlig silikonemaling dækker for eksempel skibets skrog under vandlinjen og reducerer vandmodstanden og mindsker derved skibets brændstofforbrug med 1200 tons om året.
Lindøværftet har ordrer på at bygge containerskibe til A.P. Møller - Mærsk til ind i 2008.
397 meter lang, 30 meter høj og 56 meter bred.