12 kvæstede i motorvejsuheld - en bilist dræbt

13 mennesker er blevet bragt på sygehuset efter de mange trafikulykker i løbet af onsdag morgen. En bilist er dræbt, mens tre er alvorligt kvæstede - dog ikke livstruende.

-

13 mennesker er blevet bragt på sygehuset efter de mange trafikulykker på den fynske motorvej i løbet af onsdag morgen. En bilist er dræbt, mens tre er alvorligt kvæstede - dog ikke livstruende. Den dræbte er en mand fra det sydlige Tyskland

Trafikulykkerne skete, fordi der var tæt morgentåge. Onsdag morgen var den fynske motorvej i østgående retning fuldkommen lukket for trafik. Det valgte politiet i Odense at gøre, fordi der var sket så mange uheld.

Motorvejen er spærret fra afkørsel 47 i Langeskov til afkørsel 53. Samtidig er mange af indfaldsvejene til Odense præget af lange bilkøer.

Der opstod 15 kilometer lange køer på motorvejen på grund af de mange ulykker og der blev sendt et utal af ambulancer afsted.

På Odense Universitetshospital blev der slået katastrofealarm, da den første melding fra politiet lød på mellem 40 og 50 tilskadekomne.

Alle stuer på skadestuen blev gjort klar til de kvæstede og  personalegrupper blev kaldt til skadestuen. De planlagte operationer blev aflyst, fortæller Dieter Röck, der er administrerende overlæge på skadestuen på Odense Universtitetshospital.

Oversigt

    Oversigt