I det fynske folks tjeneste

16-årig kørte knallert ind i betjent

Der venter en 16-årig dreng en sigtelse for vold tjenestemand i funktion.

Påkørslen skete ikke langt fra Ejby Mølle Renseanlæg Foto: Google Maps

Fyns Politi leder onsdag aften efter en 16-årig dreng.

Drengen påkørte med forsæt klokken 18.50 en betjent fra cykelpatruljen i Vollsmose.

Påkørslen skete på Ejbyvej ved nummer 22. Her kom to betjente på cykel kørende, og ville stoppe en knallert med to personer på. 

Føreren af knallerten reagerede ved at køre direkte mod betjentene. Han ramte den ene betjent på den ene arm.

Opdatering

  • 31. maj 2018 kl. 18:12 Den 16-årige dreng meldte sig selv på politigården torsdag morgen. Han er nu sigtet og afhørt. Han er løsladt og vil blive stillet for en dommer.

Betjenten pådrog sig en blodansamling, men måtte senere en tur på skadestuen fordi armen begyndte at hæve.

Politiet kender gerningsmanden

- Vi kender godt gerningsmanden, men han er ikke hjemme i øjeblikket, sagde vagtchef Lars Fredensborg ved 21.45-tiden onsdag.

- Men vi skal nok få ham.

Når politiet får fat i drengen, vil han blive sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

Læs også Dømt for dyremishandling: Hund stukket ihjel med køkkenkniv til sommerfest