19-årig mand fængslet for våbenbesiddelse

En 19-årig mand uden fast bopæl, men med rødder i Odense, blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger for besiddelse af en skarpladt pistol.

Den 19-årige har erkendt sig skyldig og protesterede ikke mod fængslingen.

Manden fortalte retten, at han skaffede sig pistolen for at kunne forsvare sig selv.

Han blev pågrebet med pistolen onsdag klokken 17.00 i en bil, der holdt på en parkeringsplads ved Bøgetorvet i Vollsmose.

Oversigt

    Oversigt