21-årig litauer anholdt i Broby

Politiet anholdte i nat en 21-årig litauer på Ølstedvej i Broby.

Litaueren blev anholdt, da han luskede rundt i et industrikvarter i Broby.

Et vidne så ham køre mistænkeligt rundt i en Citroen Berlingo.

Efter noget tid mødtes litaueren med en mand i en Mercedes Sprinter. Sprinteren var stjålet dagen før hos en håndværker i Jylland.

Manden i den stjålne Mercedes Sprinter kører igen, og litaueren har nu en fornemmelse af, at nogen overvåger ham, så han løber.

Anholdes

Nu kommer vidnet frem af sit skjul og punkterer Berlingoen, så den stadig er der når politiet kommer.

Kort efter kommer politiet med en hundepatrulje, som lægger sig på lur og venter på den unge litauer.

Efter noget tid kommer litaueren tilbage og bliver anholdt.

 

Efterfølgende finder politiet, hvad de selv kalder, indbrudsværktøj i industriområdet.

 

Litaueren bliver afhørt med tolk her til formiddag.

Oversigt

    Oversigt