I det fynske folks tjeneste

24 millioner: Strøjer Tegl har fordoblet sit resultat på fire år

Der er gode penge i at sælge mursten. Siden 2013 er det lykkedes Strøjer Tegl at fordoble sit resultat.

02:34

Strøjer Tegl har netop præsenteret et overskud på 24 millioner kroner før skat for 2017. En af årsagerne til det pæne regnskab er, at virksomheden forædler sine produkter mere, fortæller direktør og ejer Jørgen Strøjer..

Jørgen Strøjer kan være svær at styre. Han er fuld af energi og altid i bevægelse. Og så snakker han som et vandfald.

Vi forædler også meget mere i dag end tidligere. I dag laver vi hele færdige konstruktioner af tegl, for eksempel de overliggere, der ligger hen over porte og døre. Så vores omsætning er ikke bare steget, fordi vi sælger flere mursten, vi forædler også mere.

Jørgen Strøjer, direktør, Strøjer Tegl.

Men det er tilsyneladende ikke en hindring for at sælge mange mursten.

Strøjer Tegl er netop kommet med sit regnskab for 2017. Det viser et overskud før skat på 24,5 millioner kroner. Og en bruttofortjeneste på 85,7 millioner kroner.

I forhold til 2013 er det knap en fordobling af bruttofortjenesten og lidt mere end en fordobling af resultatet. 

Men en stor del af årsagen til fremgangen skal ifølge direktør Jørgen Strøjer findes flere år tilbage. 

Begyndte at sælge selv

For da finanskrisen ramte Danmark, gik den også til stålet på Strøjer Tegl.

- Der havde vi to muligheder. Vi kunne enten vælge at skære ned så vidt muligt, eller også kunne vi stable vores egen salgsorganisation på benene. Vi valgte det sidste, og det blev altså starten på den her fremgang, vi især har set de seneste år, siger Jørgen Strøjer. 

01:01

Jørgen Strøjer forventer sig meget af teglværkets nyeste produkt, de såkaldte skaller, som kan klæbes op på huses facader. De er billigere, bruger færre ressoucer og giver plads til mere isolering.

Luk video

Strøjer Tegl har udvidet over årene, og teglværket beskæftiger nu 80 mand i toholdsskift.

For teglværket har også formået at følge med tiden på produktsiden. 

Teglværket er blandt andet begyndt at producere de såkaldte skaller, altså mursten, som er mindre end halvt så tykke som traditionelle mursten. Skallerne klæbes på husfacaderne, så de får udtrykket af en fuldmuret hus, men er billigere. 

- Vi forædler også meget mere i dag end tidligere. I dag laver vi hele færdige konstruktioner af tegl, for eksempel de overliggere, der ligger hen over porte og døre. Så vores omsætning er ikke bare steget, fordi vi sælger flere mursten, vi forædler også mere, forklarer Jørgen Strøjer.

Tak til kvinderne

Teglværket sender hvert år 50 millioner mursten ud af døren. Og aldrig har de produceret mursten i så mange farver og nuancer, hvilket igen luner på bundlinjen.

En udvikling, Jørgen Strøjer ikke er bleg for at takke kvinderne for.

- Nu har jeg som sagt været i branchen i 50 år. Og i de første 35 år lavede vi gule og røde mursten. Men så fik kvinderne pludselig lov at bestemme, og det har været rigtig godt for mig. For de vil have alle mulige farver i alle mulige nuancer. Nu er det ikke et spørgsmål alene om pris, men om de lige netop kan få den farve, som passer til deres stil, fortæller Jørgen Strøjer med et smil.

Da Jørgen Strøjer begyndte som direktør på Strøjer Teglværk for 50 år siden, var der over 70 teglværker i Danmark. I dag er der blot ti tilbage fordelt på fire virksomheder. 

Jørgen Strøjer er femte generation på det vestfynske teglværk, som fylder 150 år til august.

I øjeblikket er han og medarbejderne ved at gøre virksomheden klar til, at sjette generation, Jørgen Strøjers to sønner Christian og Joachim Strøjer, kan overtage.

Læs også Det mærker de i Svendborg: Flere bygger nyt med gammelt

14:58

I denne udgave af Bissen & Bossen, kigger vi på teglværksbranchen. Engang var der næsten 100 teglværker i Danmark, i dag er der ti tilbage. Med i studiet Jørgen Strøjer, der er Direktør for Strøjer Tegl og med fra København har vi Analysechef for Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm.

Luk video

Læs også Murfast overskud: Strøjer Tegl sætter indtjeningsrekord