35-årig meldte sig selv

En 35-årig mand, som sættes i forbindelse med et overfald på Bøgetorvet i Vollsmose sidst i juni 2013, har nu meldt sig selv, oplyser Fyns Politi.

Manden, der er et fremtrædende medlem af indvandrerbanden Black Army, menes at have opholdt sig i udlandet, men har altså besluttet at melde sig.

Ifølge Preben Skytte fra Fyns Politi har han givet udtryk for at han gerne vil have sagen ud af verden.

Den 35-årige fremstilles i grundlovsforhør torsdag eftermiddag.

Oversigt

    Oversigt