79 år og et stift ben hindrer ikke en cykeltur til Paris

Da Team Rynkeby begyndte at træde i pedalerne i Ringe lørdag morgen var den tidligere minister og mangeårig venstrepolitiker Laurits Tørnæs feltets ældste.

Tidligere landbrugsminister Laurits Tørnæs tager turen til Paris for niende gang.

Han er 79 år og fylder 80, når holdet når Paris. Han døjer med et stift ben, så han kun kan træde igennem på cyklen med det ene ben.

Men det hindrer ham ikke i endnu en gang at tage turen på 1200 kilometer.

- Det gør ikke noget, når man er en del af et pragtfuldt team som Team Rynkeby er, for der er mulighed for at få udfordringer på forskellig vis, og det er et fantastisk setup. Man glemmer helt, hvor gammel man er, sagde Laurits Tørnæs før starten på torvet i Ringe.

I virkeligheden er det ikke så meget det, man har i benene, der er afgørende, mener Laurits Tørnæs.

- Det er i virkeligheden hovedet, det kommer an på. Hvis man kan mobilisere de kræfter, man har, så kan man meget mere, end man selv tror, siger han.

 

Team Rynkebys alderspræsident

 

Oversigt

    Oversigt