87-årig kvinde sad fast i mudderhul

En hundepatrulje fra Fyns Politi fandt natten til tirsdag en 87-årig kvinde, der sad fast i mudderhul.

Den 87-årige kvinde bor på et plejehjem i Rudkøbing. Her blev hun sidst set klokken 21.30.

Lidt over midnat undrede personalet sig over, at hun ikke var kommet hjem, og de slog så alarm.

Klokken 2.45 fandt en hundepatrulje fra Fyns Politi så den 87-årige kvinde i et nærliggende vandhul. Her sad hun fast i mudderet, og hun kunne ikke selv komme fri.

Efter en kort tur sygehuset kunne hun dog udskrives igen.

Oversigt

    Oversigt