Action! På mandag begynder julen på Fyn

Hvis du spotter nisser på Fyn de kommende uger, så ser du ikke syner. Det er optagelserne til TV 2s nye familiejulekalender, der begynder på mandag på Fyn.

De næste seks uger vrimler det med filmfolk, skuespillere og nisser i flere fynske kommuner. 

FilmFyn har investeret 3,2 millioner kroner i julekalenderen "Tinkas Juleeventyr" Og direktør Bo Damgaard glæder sig over at have trukket endnu en familiejulekalender til Fyn. 

Gran i håret
- Vi  får da julelys i øjnene og gran i håret af at tænke på, at endnu en julekalender landes på Fyn og denne gang i hele fire  fynske kommuner. Cosmo Film har fundet en række locations, som matcher formålet, at lave den smukkeste, dejligste julekalender - og så endda med nisser, siger Bo Damgaard og fortsætter:

- Hver eneste gang FilmFyn investerer en krone i film- og tv-produktion, skal vores område gerne kapitalisere. Fynske filmfolk kommer i arbejde og lokale virksomheder får omsætning - men med en familiejulekalender på en stor tv-kanal som her, er der i høj grad også lagt op til omtale og stor bevågenhed til vores herlige landsdel.

På rollelisten finder man masser af stærke navne som Ellen Hillingsø, Troels Lyby, Birthe Neumann, Anette Støvelbæk, Neel Rønholt, Christian Tafdrup, Mia Lyhne, Lars Knutzon og Paw Henriksen. Rollerne som Tinka og Lasse spilles af henholdsvis Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson.

Se interview med Bo Damgaard fra FilmFyn.

​Julekalenderen skal instrueres af Mogens Hagedorn og er skrevet af forfatteren Flemming Klem. Store dele af julekalenderen bliver optaget i Assens, Nyborg og Faaborg-Midtfyn. 

FilmFyn har tidligere været involveret i julekalenderne Juleønsket og Den anden verden, som også blev optaget på Fyn.

Optagelser til Juleønsket i Nyborg.
Optagelser til Juleønsket i Nyborg.
Foto: TV 2/FYN

 

Tinkas Juleeventyr

 

Oversigt

    Oversigt