I det fynske folks tjeneste

60 håbefulde børn til optagelsesprøve: Alexandra drømmer om piruetter

60 håbefulde børne var lørdag mødt op til optagelsesprøve på Det Kongelige Teater Balletskolen i Odense. Den 12-årige Alexandra Egekvist var én af dem.

00:13

Livet med balletsko på trækker for den fynske pige Alexandra Egekvist. Video: Marie Louise Florival

Livet i en trikot og med balletsko på og med en stramt styret hverdag på Det Kongelige Teater Balletskolen i Odense trækker i nogle fynske børn. De børn fik lørdag muligheden for at komme til optagelsesprøve.

Og Alexandra Egekvist på 12 år var én af dem. 

- Jeg vil gerne være professionel ballerina, siger den unge drømmende ballerina fra Odense. 

Da jeg startede med at danse det som lille, kunne jeg godt lide ballet. Og så blev det bare en del af livet

Alexandra Egekvist, aspirant til balletskolen i Odense

60 håbefulde børn

Sammen med 60 andre børn i alderen fem til femten år skulle Alexandra Egekvist vise, hvad hun duede til på det blanke trægulv på balletskolen i Odense. 

- I dag til optagelsesprøven kigger vi efter nogle elever, der har de rigtige kropslige og fysiske forudsætninger, fortæller forstanderen på skolen, Inge Fjord. 

  Foto: Marie Louise Florival

- Det absolut vigtigste er, at børnene er turneret fra naturens side af. Det vil sige, at de er udadroteret i hofteskålen. At pigerne har nogle fødder, der gør, at de kan gå på tå. Og i det hele taget skal deres ryg og kropslige forudsætninger kunne holde til at danse så meget, som man skal kunne på balletskolen.

Ud over den fysiske egnethed bliver børnene vurderet på smidighed, udstråling og musikalitet.

 

00:29

Forstanderinden på balletskolen fortæller her, hvad der bliver kigget efter til optagelsesprøven. 

Luk video

 

Vil danse hele tiden

For den håbefulde aspirant Alexandra Egekvist skræmmer det ikke, at der blive stillet meget høje krav til ablletdanserne, der kommer ind på balletskolen i Odense.

- Da jeg startede med at danse det som lille, kunne jeg godt lide ballet. Og så blev det bare en del af livet, fortæller den 12-årige danser og fortsætter:

- Man kan blive bedre til det (ballet, red.). Og man danser hver dag, så det er lidt drømmen. Når man er trist, så kan man danse, og når man er glad, så kan man danse. 

Læs også Legebarnet Langdal i slutspurt frem mod musical-premiere