I det fynske folks tjeneste

Alle er glade: Operaen er tilbage på Engen

Efter fire år i Kongens Have er operaen nu tilbage på Engen ved Skovsøen i Odense. Og det er noget, der passer både publikum og musikere.

Odense Symfoniorkesters populære operakoncerter er tilbage på Engen ved Fruens Bøge. Foto: Ole Holbech

00:54

Odense Symfoniorkesters populære operakoncerter er tilbage på Engen ved Fruens Bøge.

1 af 2

Odense Symfoniorkesters populære operakoncerter er tilbage på Engen ved Fruens Bøge. Fra klokken 15 søndag eftermiddag kunne publikum nyde den medbragte picnic på grønsværen til tonerne fra et udvalg af de mest populære italienske operaer.

- Musikken er fuld af både kærlighed, jalousi og dramatik, og de store følelser får frit løb hos Verdi, Puccini og Mascagni, skriver Odense Symfoniorkester om programmet.

Et ungt internationalt hold bestående af irske Celine Byrne, koreanske Ho-Yoon Chung og indonesiske Adrian Prabava sørgede for, at publikum kunne leve sig ind i operaens fortællingerne om helte, skurke, kunstnere og divaer.

Ville hjælpe HCA Festivals i gang

Og at Opera på Engen nu er tilbage i de vante omgivelser ved Skovsøen efter de fire år i Kongens Have, det var populært hos både publikum og musikere.

- Jeg syntes, at den hører til her ude på Engen. Den hører ikke hjemme inde i byen. Der er en anden stemning her, siger Lotte Henriksen fra Assens.

00:46

- Jeg syntes, at den hører til her ude på Engen. Den hører ikke hjemme inde i byen. Der er en anden stemning her, siger Lotte Henriksen fra Assens.

Luk video

At publikum er glade for at være tilbage på Engen, det glæder også musikerne.

- Den hører til her, der er dejlig plads og en grøn skov. Og så var der her det startede, siger Jens Krøgholt, der spillet på kontrabas i Odense Symfoniorkester.

00:28

- Den hører til her, der er dejlig plads og en grøn skov. Og så var der her det startede, siger Jens Krøgholt, der spillet på kontrabas i Odense Symfoniorkester.

Luk video

Det var et forsøg, for at hjælpe HCA Festivals i gang, at operaen flyttede til Kongens Have, fortæller musikchef Finn Schumacker fra Odense Symfoniorkester. Men han er også glad for at være tilbage.

- Her ude på Engen er der skønt, for her er der mulighed for at fordybe sig. Rammerne med de høje træer giver en helt særlig stemning. Og så opdager man først, at noget er en tradition, når man begynder at røre ved det,  siger musikchef Finn Schumacker fra Odense Symfoniorkester.

01:43

Program

Giuseppe Verdi: Ouverture til Skæbnens magt (La Forza del Destino)
Gaetano Donizetti: Una furtiva lagrima fra Elskovsdrikken
Charles Gounod: Ah! Je ris de me voir (Juvelarien) fra Faust
Giuseppe Verdi: La donna e mobile fra Rigoletto
Camille Saint-Saëns: Introduktion og Rondo capriccioso for violin og orkester
Giacomo Puccini: Så kold den lille hånd er (Che gelida manina) fra La Boheme / Si, mi chiamano Mimi – fra La Bohème / O Soave Fanciulla fra La Boheme

P A U S E

Leonard Bernstein: Candide – Ouverture
Pietro Mascagni: Intermezzo af operaen Cavalleria rusticana
Giacomo Puccini: Duet fra 1. akt af Tosca – Mia gelosa / Vissi d’arte fra Tosca / E lucevan le stelle (Tårnarien) fra Tosca
Giuseppe Verdi: Triumfmarch af Aida
Giacomo Puccini: Over havets flade (Un bel di vedremo) fra Madama Butterfly / Vogliateme bene. Duet fra Madama Butterfly

Forbehold for ændringer