Appellerer til vidner i indbrudssag

Kriminalpolitiet i Assens efterlyser nu vidner, der kan genkende en jakke og et par bukser, der er fundet i forbindelse med et indbrudsforsøg i en tv- og radioforretning i Assens.

-

Kriminalpolitiet i Assens efterlyser nu vidner, der kan genkende en jakke og et par bukser, der er fundet i forbindelse med et indbrudsforsøg i en tv- og radioforretning i Assens.

Indbrudsforsøget fandt sted den 8. oktober kl. 4.15 i 2tal på Østergade i Assens. Indbrudstyvene havde stjålet en Opel Astra, som de efterlod ved 2tal ved det mislykkede indbrudsforsøg.

 


Politiet efterlyser ejermanden til disse bukser

I bilen fandt politiet blandt andet en jakke samt et par bukser, som man håber at nogle kan genkende.

Bukserne er af mærket \"Stable\".  På venstre ben er der med sort tusch skrevet \"MADS\" og \"make love, not war\", mens der på buksebagen er tegnet omridset af et par hænder.

 

 


Bukserne har tydelige kendetegn

Jakken er forsynet med reklame for Nokia på ryggen, og i snippen i nakken er med kuglepen skrevet "MT" eller måske "MF".

Hvis nogle har oplysninger i sagen kan man kontakte kriminalpolitiet i Assens på telefon 64711448.

 


Sådan her ser jakken ud

Oversigt

    Oversigt