Viktor Axelsen er klar til EM-finalen i badminton efter semifinalesejr over tyskeren Marc Zwiebler på 21-10 og 23-21.
Dermed bliver også finalen i herresingle et rent dansk anliggende, da Jan Ø. Jørgensen tidligere lørdag bookede en plads i finalen.
Axelsen startede tungt mod Zwiebler og kom bagud 1-4, men herfra dominerede den anden-seedede dansker resten af sættet, som blev sikret med 21-10.
Tyskeren kom bedre med efter sidebyttet, og ved det korte ophold midtvejs var Zwiebler foran med 11-9.
Axelsen kom også bagud med 15-18, førend han fik hanket op i sig selv og fik kontakt ved 19-19.
Der skulle dog tre matchbolde til, førend sejren blev sikret med 23-21 i sættet.