Baseballbat-voldsmand i grundlovsforhør

Den 45-årige mand, der lørdag aften tævede en kvinde med et baseballbat, skal mandag formiddag forklare sig i et grundlovsforhør.

Episoden fandt sted lørdag aften i en kolonihave i Bolbro i Odense. Ifølge Fyns Politi var en 50-årig kvinde blevet slået med et baseballbat. Kvinden brækkede et ribben, håndrodsknoglen og så fik hun en blødning omkring milten i forbindelse med overfaldet.

Ifølge vagtchefen havde manden og kvinden haft et forhold tidligere. Derfor vidste politiet også, hvem de skulle lede efter. 

Grundlovsforhøret begynder klokken 10.

 

 

Oversigt

    Oversigt