Bente kæmper for bussen: Giv os livlinen tilbage

Giv os vores bus og livline tilbage er mottoet for en kamp, der kæmpes i Torpegård.

- Vi har et kæmpestort problem ude i Torpegård-området, siger Bente Wichmann. Hun er en af mange gæster ved dagens åbent hus i mediehuset i Odense SØ.

Og det er ikke kun et kig ind bag kulissen på en tv-station, som Bente Wichmann er kommet til Olfert Fischers Vej for. Hun kæmper de ældre og handicappedes sag i Torpegård. De har mistet deres bus.

- Vi har mange gamle, demente og handicappede, og de er gået fra at have 200 meter, når de kommer hjem med deres varer, til at have cirka halvanden kilometer op fra Volderslevvej og hjem med deres varer.

- De mennesker kan IKKE gå den vej. De er dømte til at blive i deres hjem. Jeg ved, de er desperate. De er ulykkelige. Og jeg gøre alt for at hjælpe dem, siger Bente Wichmann.

Hun håber med sit opråb ved dagens åbent hus at få sat fokus på problemet.

- Når nu Odense skal være en demens-venlig by, så mener jeg, at vores område stadig er 5260 Odense, siger Bente Wichmann med tyk streg under Odense.

Oversigt

    Oversigt