Når bilister kører sammen på motorvejen, skal der spærres af og ryddes op. Den opgave tilfalder ofte Falck i Dalum.
- De fleste ulykker sker på Vestfyn. Der er vi nok ude to gange om dagen i snit. Det er selvfølgelig ikke ulykker det hele, når vi kører derud. Det kan også være harvarier og tabt gods, siger stationsleder Jens Møller Knudsen.
Vi møder ham på falckstationens bilkirkegård. For når en bil er så ramponeret, at den ikke kan reddes, bliver den transporteret herover. Her venter bilerne bag lås og slå på, at politiet bliver færdige med deres tekniske undersøgelser.
Og er farten høj nok, så kan selv de mest robuste biler krølles sammen som var det en tom coladåse.<br />Nogle er totalt udbrændte, hvilket faktisk sker ret sjældent. Andre har taget liggende løst oven i kabinen. De var så krøllede, da redningen kom, at man har været nødt til at skære føreren fri.
Det er ikke alle bilerne, der kommer fra motorvejen. Men alle taler de deres eget tydelige sprog: Fart dræber. Flere af bilerne her på pladsen har været det sidste, deres fører så i livet.
Er farten høj nok, kan selv de mest robuste biler krølles sammen, som var det en tom coladåse.
Nogle er totalt udbrændte, hvilket faktisk sker ret sjældent. Andre har taget liggende løst oven i kabinen. De var så krøllede, da redningen kom, at man har været nødt til at skære føreren fri.
Jens Møller Knudsen er ikke i tvivl om, hvad der forårsager mange af ulykkerne ude på motorvejen.
- I forhold til hastigheden, kører man for tæt, Det er det største problem. Et andet er, at folk ligger ude i venstre vognbane uden at trække ind. Når andre så trækker ud, kommer der nedbremsninger, den bagvedkørende når ikke at reagere, og så får vi de her harmonikasammenstød, siger han.
Landeveje stadig farligere
Heldigvis går det sjældent helt så galt på motorvejen som på landevejene. Det siger statistikken i hvert fald.
- Sætter man antallet af ulykker i forhold til, hvor mange biler der kører på motorvejene, er de stadig det sikreste sted at køre, siger Jens Møller Knudsen.
Og når det går galt, slipper mange heldigvis med livet i behold.
- På motorvejen er der jo ikke vejtræer og andet, man kan køre ind i, og der er langt ud i grøften. Det redder mange, siger Jens Møller Knudsen.
Men det betyder ikke, ifølge stationslederen, at situationen på Fynske Motorvej ikke skal håndteres. Uheldene derude betyder kø og efterfølgende farlige situationer.
Ifølge statistikken kom 36 personer alvorligt til skade sidste år, mens i alt 219 måtte en tur indenom en af OUH's to skadestuer til behandling efter en motorvejsulykke.
Det viser nye tal fra Odense Universitetshospitals Ulykkes Analysegruppe.
- Et tredje spor ville hjælpe
De fynske politikere har længe ønsket sig et tredje spor hele vejen over Vestfyn. Det ønske kan stationslederen i Dalum kun tilslutte sig. Et tredje spor har nemlig virket på strækningen Nørre Aaby - Middelfart.
- Det kan vi jo se. Tidligere skete der jo en del uheld fra strækningen fra Nørre Aaby og ud til Middelfart. Det gør der ikke mere. Vi har til gengæld en del, når vi kører i østgående retning. Der sker uheldene, når motorvejen snævrer ind fra tre til to spor, siger Jens Møller Knudsen.
- Det er helt klart, at det ville give færre ulykker, hvis hele strækningen blev udvidet til tre spor. Trængslen derude er jo et faktum, og et tredje spor ville alt andet end lige give bilisterne mere plads at manøvre på, lyder det.