Børn af misbrugere får hjælp i Svendborg

Der kommer endnu mere hjælp til unge, der er vokset op i familier med alkohol- og stofmisbrug. Organisationen Tuba åbner nemlig i Svendborg,

Tilbage i februar blev organisationen TUBA bevilget 70 millioner kroner fra Socialministeriets satspulje. Det betyder, at organisationen åbner 21 nye afdelinger op i Danmark. 

Fredag den 10. juni åbner TUBA så op i Svendborg. TUBA står for: Terapi og rådgivning for unge, som er børn af alkoholmisbrugere. 

- Vi oplever stadig, at det er tabubelagt, hvis en voksen har et misbrug, siger Henrik Prien, der er regionsleder i TUBA.

Ifølge TUBA er det derfor yderst vigtigt, at tilgangen til organisationen er så nem som mulig. Og det bliver den netop ved, at der nu åbner afdelinger i hele landet. 

- Vores undersøgelser viser, at 40 procent af dem, der kommer i vores afdelinger, aldrig har talt om det med nogen, siger Henrik Prien. 

Det er unge i alderen 14 til 35 år, som organisationen tilbyder gratis, anonym rådgivning.

Mange af de unge, der kommer hos TUBA, har symptomer på angst og depression og har svært ved at fokusere på deres skole eller arbejde.

TUBA tilbyder de unge at komme i individuelle samtaleforløb eller gruppeterapi. På Fyn findes der allerede en afdeling i Odense.

Der er mulighed for at finde mere information om TUBA her

TUBA, der rådgiver unge fra hjem med misbrug, åbner afdeling i Svendborg

 

Oversigt

    Oversigt